"Nå ja, jeg er kommet hjem!"

Min kære morfar har, siden jeg kom hjem, bedt mig om at skrive et sidste afsluttende indlæg på denne søde blog, for ligesom at få afsluttet mit ophold helt og aldeles.

Som de fleste nok (forhåbentligt?!) ved, ER jeg kommet hjem igen! Jeg kom hjem for ca. 6 uger siden, og de ovenstående billeder viser lidt af, hvad mine 6 uger har bestået af.

Igen har indlægget noget at gøre med mit hår - jeg skal vel køre blog-om-dit-hår-stilen helt ud - jeg har lavet sidecut, som I kan se på de første billeder.
Derudover har jeg selvfølgelig set mine bedste venner igen, hvilket er super dejligt! Christopher er også kommet hjem fra USA, så vi er alle samlet igen :)
Det er som om at alt er ved det gamle igen, efter jeg er kommet hjem. Skønt, eftersom vi jo havde det meget godt sammen inden jeg tog afsted!
Jeg har også været i sommerhus med min familie - der er hyggeligt dernede, og det er sjovt at se havet igen, uden at man skal køre timer og timer for at komme derhen!

Lige til slut vil jeg takke jer allesammen for at følge med i mit år herovre. Det har været den bedste oplevelse, og jeg er så taknemmelig for, at jeg fik muligheden for at tilbringe mit år et så dejligt sted som Hurricane, Utah. Når så det er sagt, er det dælme bare rigtig dejligt at være hjemme i gode, gamle Danmark igen :)

Jeg glæder mig til at se jer allesammen igen, efterhånden som tiden går.

OG bare til jeres information - de næste 3 år skal for mit vedkommende tilbringes på

ODENSE KATEDRALSKOLE

jeg glæder mig ;)!

Hav det godt så længe!!!

Familie!!!

Så er de her :-)
Min kære familie kom til Hurricane, Utah (faktisk St. George, but oh well..) tirsdag aften.
Tirsdag var travl for mig. Det var sidste skoledag, man skulle sige farvel til nogle skolekammarater, sign'e yearbooks og derefter skulle jeg til Graduation for at synge med koret, og selvfølgelig for at se Frederik og Christoffer, samt mine andre senior venner, graduate. Det var sjovt at se, hvordan sådan noget foregår (ja - de kaster deres hatte op i luften!!).
Bagefter tog jeg ud med Fred, Chris, Leif og Line for at spise aftensmad på Chili's. Da vi sad der, fik jeg pludselig et telefonopkald fra min kære far, der sagde at nu var de ankommet til St. George, og nu ville de komme over tl Chili's. Det var de længste 10 minutter i mit liv. Så kom de, og det var simpelthen bare nice at se dem igen :-)
Senere samme aften skulle jeg til Grad Night, som er sådan en fest for seniorne der varede fra kl. 10 til 4 om natten. Den blev holdt sådan et center, hvor der var klatrehal, svømmehal, gymnastiksale, mad, guitarhero, photobooth, spil og lege - der var simpelthen alting. Det var super nice :-)

I morgen skal jeg holde mit "goodbye-party for alle mine venner - det bliver trist, men jeg glæder mig samtidigt også :)

Bare lige en kort update, så I ved hvad der sker i mit liv.

VI SES SNART.
Much love,
EM

STUDENT OF THE.....

 I januar blev jeg Student of the Month i Family and Consumer Science (Adult Roles, tror jeg.)

 I går var vi til Honors Night, og jeg blev Student of the Year i Rackets Class (heck to the yeah!!!!).

Me now.

Lagoon, sun burnt & 10 daysss

I går var jeg på the Senior Sneak med alle seniorne - selvom jeg er junior, fik jeg lov til at tage afsted, da jeg ikke kan komme afsted næste år :-)
Nå. Vi tog til Lagoon, som er en forlystelsespark oppe nordpå omkring Salt Lake. Det var rigtig sjovt, og jeg hyggede mig rigtig meget - desværre tog klogesen her ikke lige solcreme på. Så dette ^ er resultatet.

BØRN - BRUG SOLCREME

Holy moly, det gør for vildt naller. Udover denne rædsel af en front jeg har, er min nakke, mine skuldre og mine arme også solbrændte. Men.. på en måde er det lidt godt (WHY!?), fordi jeg troede det var blevet umuligt for mig at blive brun eller bare solbrændt - men nej. Slet ikke..

Så til noget helt andet - jeg har en uge tilbage I skole. Det er SÅ underligt!!!! Mor, far og de små kommer om 10 dage, og jeg glæder mig som en sindssyg, men wow.. Det er så underligt at skulle pakke sit værelse nej(hvad jeg er i gang med pt.), hænge ud med sine venner for sidste gang, og bare sige farvel til alt. 

Super trist :'(
Men oh well.. Sådan er det jo.. Jeg glæder mig til at se jer allesammen igen snart :-)

MUCH LOVE

13 dage til familie - én måned til Danmark.

Ligger lige nu i min seng med meget blanke øjne og lytter til Explosions In the Sky.

Har det sidste lange stykke tid ikke rigtigt haft noget specielt at fortælle om, men tænker ligesom at det er ved at være et godt tidspunkt nu.

I dag, onsdag d. 11. juni, er der præcis 13 dage til mor, far, Emma, Mads og Mathias kommer herovre, og jeg glæder mig som en sindssyg til at se dem.
Det betyder at om en måned præcis, sidder jeg på et fly på vej hjem til Danmark igen, efter 10 måneders ophold her i Hurricane, Utah.

I begyndelsen var jeg skeptisk omkring det hele - Hurricane er meget anderledes fra Odense, på alle måder. Og det var i begyndelsen svært at tilpasse sig, og falde til, fordi jeg ofte længtes så meget efter det vante, det normale og de mennesker jeg i flere år har knyttet mig tæt op ad.
I begyndelsen synes jeg det var underligt, at Frederik og Christoffer snakkede engelsk til hinanden, I mean... de ER jo danskere. Nu, efter 10 mdr. snakker jeg ikke rigtigt dansk med dem mere.

Jeg har ændret mig så meget herovre, jeg har tydeligt kunne mærke ændringerne i mig selv, hvordan jeg er blevet mere moden på mange områder, men mest af alt har jeg lært mig selv at kende meget bedre.

Jeg kan godt huske, hvordan da jeg kom herovre, at jeg tænkte "jeg har mine venner derhjemme, de her venner bliver nogen jeg har i et år og så er det ovre." Midlertidige venner.
Oh boy, hvor tog jeg fejl! :-)

Jeg har fået de bedste venner herovre. Jeg har mødt personligheder, der på hver sin måde har styrket mig så meget, og på hver deres måde givet mig en lille del af dem selv. De har givet mig minder for livet, og jeg er så taknemmelig for alt jeg har kunne opleve herovre.

Det er virkelig svært for mig at sige farvel - da jeg forlod Danmark sørgede jeg virkelig (synes jeg i hvert fald selv) at få sagt ordentligt farvel til de mennesker omkring mig.. Jeg synes det var utroligt svært.
Nu...
Nu skal jeg til at sige farvel til en masse mennesker, der har ændret mit liv på så kort tid.. Og jeg aner ikke engang om jeg kommer til at se dem igen. Det er en så skræmmende tanke, at jeg slet ikke ved, hvad jeg skal gøre..
Jeg tager nogle gange mig selv i at tænke "måske skulle jeg bare være blevet hjemme.." og slet aldrig være taget af sted. Det ville have sparet en del tårer... Men på den anden side, har det hele været det værd.
Jeg ved stadig slet ikke, hvad jeg skal gøre.. Jeg har lidt over 2 uger til at sige farvel til folk, til at være sammen med dem, til at pakke mit værelse ned, og til bare at få afsluttet mit år.. Hvor blev tiden af?

Osama Bin Laden.

 

So... I ved forhåbentligt allesammen at Osama-fyren blev dræbt.
Nu er det ikke for at komme op med en politisk diskussion - overhovedet - men good thing han er død nu :-) Det er ikke særlig pænt at være glad for at en person døde - han er nogens søn også - men I dette tilfælde, har han begået en så forfærdelig forbrydelse, så det er måske helt ok.

Det jeg bare kom til at tænke på er - hvordan reagerer Danmark/Skandinavien/Europa på det her?

Herovre er det lidt for grotesk til min smag måske. På min fødselsdag, da jeg kom i skole, rendte grupper af børn rundt og råbte "U S A!! U S A !!" (hader sådan noget) og i dag fortalte min historielærer, hvordan han ville have tortureret ham på dén og dén måde, hvis det var op til ham.... det fortalte han til vores historieklasse.
Synes det er lidt grotesk, og jeg kan se at det er en kæmpe lettelse, men synes det er sindssygt hvordan der bliver reageret :-) Har aldrig oplevet noget lignende. Men oh well... Det er en kæmpe oplevelse at være i USA imens det her sker, thats for sure! :-)

Håber I alle har det godt! Much love.