fredag den 22. juli 2011

"Nå ja, jeg er kommet hjem!"












Min kære morfar har, siden jeg kom hjem, bedt mig om at skrive et sidste afsluttende indlæg på denne søde blog, for ligesom at få afsluttet mit ophold helt og aldeles.

Som de fleste nok (forhåbentligt?!) ved, ER jeg kommet hjem igen! Jeg kom hjem for ca. 6 uger siden, og de ovenstående billeder viser lidt af, hvad mine 6 uger har bestået af.

Igen har indlægget noget at gøre med mit hår - jeg skal vel køre blog-om-dit-hår-stilen helt ud - jeg har lavet sidecut, som I kan se på de første billeder.
Derudover har jeg selvfølgelig set mine bedste venner igen, hvilket er super dejligt! Christopher er også kommet hjem fra USA, så vi er alle samlet igen :)
Det er som om at alt er ved det gamle igen, efter jeg er kommet hjem. Skønt, eftersom vi jo havde det meget godt sammen inden jeg tog afsted!
Jeg har også været i sommerhus med min familie - der er hyggeligt dernede, og det er sjovt at se havet igen, uden at man skal køre timer og timer for at komme derhen!

Lige til slut vil jeg takke jer allesammen for at følge med i mit år herovre. Det har været den bedste oplevelse, og jeg er så taknemmelig for, at jeg fik muligheden for at tilbringe mit år et så dejligt sted som Hurricane, Utah. Når så det er sagt, er det dælme bare rigtig dejligt at være hjemme i gode, gamle Danmark igen :)

Jeg glæder mig til at se jer allesammen igen, efterhånden som tiden går.

OG bare til jeres information - de næste 3 år skal for mit vedkommende tilbringes på
ODENSE KATEDRALSKOLE
jeg glæder mig ;)!

Hav det godt så længe!!!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar