OKAY KÆMPE JULEUPDATE!!

Jeg har absolut ingen billeder, så I må nøjes med en masse (kedelig) tekst!
Men jeg har meget at fortælle om, tror jeg..
Starter bare fra en ende af.. I følgende rækkefølge: Juleaften, Ski, Salt Lake City.

Okay Juleaften. Jeg ved ikke rigtigt, hvad jeg skal sige til det. Det var nok den mærkeligste og mindst mindeværdige juleaften jeg længe har haft.
First of all - Jul for mig, er at være hjemme ved min mormor og morfar, bare vores familie og så nogle gange også Nette, Per og Lisbeth og Lars. Så er vi 12 + Line og Jonas, der normalt kommer på besøg hurtigt. Det er meget crowded, men det er på den hyggelige måde. Der er styr på tingene, maden er rigtig; kartofler, brune kartofler, brun sovs, and/flæskesteg, rødkål og til dessert - risalamande (hvis det staves sådan hurray, hvis ikke. nå.)! Derefter danses der om juletræet, hvor vi hver især vælger en sang på tur, som vi synger. Normalt første og sidste vers. Morfar har altid den sidste sang - Der er noget i luften.
Derefter finder vi en plads på gulvet, og så begynder Morfar at finde gaverne frem, som han så giver til os hver især.
Sådan er det jul! (Det skal lige siges, at vi er begyndt at gøre alt det her hjemme ved os selv i DK nu, da vi har mere plads - men.. jeg har holdt jul hos Mormor og Morfar så mange gange, at det bare er sådan jeg husker julen ;))

MIN JUL I ÅR VAR MEGET ANDERLEDES.

Den skulle holdes på Franks ranch ude midt i ingenting. Drengene og jeg så ikke frem til det, eftersom vi for det første skulle komme kl. 14 (!?!?!) og der IKKE var dækning = no texting.
To be honest, så gad ingen af os virkelig at være derude :) Og den eneste grund til at vi skulle komme, var vist for at Line kunne lave mad! (lol, hva?)
Nå. Line havde lavet en masse risalamande, rødkål og sovs i forvejen, så vi ikke skulle tænke på det derovre.
Vi er de eneste der er kommet, så vi keder os gevaldigt! Vi ender med at bestige et halvt bjerg og være på en "hike" i omkring en time til 1½. Dén del, var det sjoveste der skete ved Franks ranch.
Resten af dagen sad vi og spillede kort, eller drengene arbejde, mens vi ventede.
Da maden endelig begyndte at være klar, gik det helt galt. De have flæskestegen i ovnen, og når der er en time tilbage (right?) eller noget i den stil, skal man begynde at lave kartoflerne. Det gjorde de ikke.
I stedet begyndte de at lave FRIKADELLER. Ja, frikadeller. Helt, helt forkert at servere det, JULEAFTEN. Men fordi de dumme frikadeller optog alle blussene, gjorde at vores kartofler blev forsinkede, og derfor fik vores flæskesteg(e) en time for meget i ovnen. Nice, real nice.
De brunede kartofler blev heller ikke rigtige, og pludselig blev der serveret SYLTEDE AGURKER. Ja... men. nej. Nej, nej nej, og atter - nej. Det gik bare helt galt, og jeg spiste kun en portion (I'm not gonna lie. Jeg spiser nok normalt i hvert fald en 2-3 større portioner. Det er jo kun jul én gang om året!), og gik derefter ind på vores "teenage room" og fældede en lille tåre eller 9, af ren og skær hjemve. Det var hårdt, at få noget julemad der ikke var "rigtigt". :-)
Jeg vågnede ved at Frank smed en bunke papirer på min skød og sagde "fold these", hvorefter jeg gjorde som jeg var blevet beordret.
Hvad jeg foldede var en bunke julesange, vi åbenbart senere skulle synge - både danske og engelske. Ahhh.. Not what I needed.

Efter maden, og den uendelige foldning - skulle vi have risalamande. Det tog, for det første, 5 år, før alle fik, og for at reglerne fik forklaret. Det er jo så ok, da det ikke kunne være anderledes. Men det de så åbenbart gør i den familie, er at de puttede 8 mandler i risalamanden, og Frank viste os så, hvilke gaver man kunne vælge imellem. DE VAR IKKE PAKKEDE IND.
Dvs, den første der fik mandlen gik op og valgte først.
Nå, vi fik så STRENGE ORDRER på IKKE at begynde før alle havde fået, men.. det er jo jul. Så jeg tager en bitte smule på min ske, bare for at smage, og spiser det så. For så at finde ud af, at den lille bitte smule risalamande jeg havde fået i munden, faktisk ikke rigtigt bestod af så meget risalamande, men var.. en mandel!
Wow, den har jeg ikke fået i flere ÅR, og så endda inden vi var begyndt.. Men ja, jeg fik så den første mandel, og valgte at få en pakke nougat, som Line kunne bruge.. (Gad ikke rigtigt have noget af det andet).
Bagefter skulle vi danse om juletræet og synge julesange.. Og det var bare helt underligt.
Nu er det ikke fordi jeg er meget fisefornem med sådan noget, og det SKAL være på den og den måde, med en masse ting.. Men wow. Jul, skal bare være ordentligt.
Grunden til at det her var så mærkeligt, var fordi det var ikke en NY slags jul, det ville måske have været skægt at holde en helt helt anderledes jul, men.. det her var bare en wannabe dansk jul, der for mig, helt sikkert gik i vasken - BIG TIME.

Vi tog så hjem, vores familie, efter at have danset om juletræet - jeg havde "glemt min insulin", så vi var nødt til at tage hjem. (Åh, nogle gange MÅ man elske den Diabetes. Den kommer mig til megen gavn engang imellem :-)) Så vi kørte hjem, og holdt vores egen lille jul, hvor vi stille og roligt pakkede gaver op og dansede rundt i huset på ægte svensk maner. Dét var skægt :-)

Så det var min jul. Very disappointing, I must admit :-)

Dårligt iPhone billede, men det her var vores juletræ :-)