Stevie med Obama.
I går aftes var jeg så heldig at få lov til at opleve denne fantastiske mand, ser ses ovenover. Kun den ene - ham til højre - Stevie Wonder (selvom Obama ikke ville være slem at se heller).
Jeg var derinde med Basse, Maria og søde Maxwell. Det var en vild dag - vild i den forstand at vi gik så åndssvagt langt, sad i kø i åndssvagt lang tid, for at få de bedste pladser oppe foran, for så - da vi endelig kom ind - at finde ud af, at oppe foran er for "V.I.P's", så vi må stå bag et hegn der skiller bukkene fra fårene (se bare, Axel, jeg brugte dit famøse udtryk!). Men det var faktisk super fint. Vi fik de bedste af de dårligste pladser. Men pladsen var faktisk en smule ligegyldig, når først den dejlige mand gik på.
Han fyldte hele Parken med en enorm positiv energi, og man kunne ikke andet end at føle den kærlighed, han så gerne ville dele med os alle.
Han er indeed et fantastisk menneske og koncerten var en fantastisk oplevelse. Den bedste jeg har oplevet nogensinde!
Men under et af de stille numre, hvor han sad ved sit flotte piano, kommer jeg til at kigge på Christopher, og tænke "Emilie, en af dine tre aller-aller bedste venner nogensinde, rejser om kun 3 dage." Og så begyndte jeg at tude. Helt uhæmmet, mens jeg stod og krammede en trøstende Christopher.
Jeg kan ikke forstå, at han skal afsted om kun 2 dage.. Bare tanken kan jeg ikke helt klare. Jeg kommer til at savne den søde dreng, så ubeskriveligt meget. Men de mennesker, han kommer til at møde derovre, og de mennesker der får den glæde af at være omkring ham, er så heldige. Og jeg er glade på deres vegne :-)
Jeg glæder mig bare på en eller anden måde, allerede til vi kommer hjem igen og kan være sammen allesammen igen.
<3
Ingen kommentarer:
Send en kommentar