Pakningen.

Én måned i dag. Præcis én måned til jeg tager afsted med flyet mod Utah og derefter skal blive der i et helt år.
Det bliver så underligt, kan ikke rigtigt vænne mig til tanken. Heller ikke tanken om, at den næste måned bliver heftig og fyldt med farvel-kram, breve, tårer og søde ord.
Lige nu sidder jeg på mit meget rodede værelse, og har lidt i tankerne at skulle rydde op og pakke værelset ned resten af i dag og i morgen.



Det er underligt.. Men jeg må hellere komme i gang.